Tag-arkiv: helsingør

Makreller i Sundet

I løbet af ugen har jeg været på sundet et par gange, søndag var det med den lokale forening, og mandag kun med Grumpy.
Med historier om fangster af makrel i sundet, har fokus primært været på fiskeri efter disse. Det er dog stadig meget tidligt på sæsonen, så de helt store stimer har endnu ikke indfundet sig.
Turen søndag bød dog på en lille forsmag på det kommende fiskeri, da et medlem af foreningen fik tre makreller ombord. De første to var ikke i den store kaliber, men den tredje var en pæn 450g makrel. De blev alle fanget på makrelforfang, og en 60g pirk.
Selv forsøgte jeg mig på dagen med noget jig fiskeri, men som ved sidste tur på sundet, så virker det nordlige sund stadig som støvsuget for torsk. Faktisk fik fem mand kun to torsk op, og kun den ene var værd at beholde.
Med et rimeligt held med vejret, med kun en enkelt voldsom byge, kom fem man i land med tre makreller, to hornfisk og en enkelt torsk.
2016-07-03 10.51.48

Mandag to vi så en tur efter makreller ved Helsingør, der havde i ugen op til været et par meldinger om ok fangster.
I godt fire timer sejlede vi rundt ved Kronborg, M4 bøjen, og Trykkerdamen uden det store held.
Vi fik dog igen set lidt marsvin, hvilke efter nogens mening godt kunne været årsagen til de manglende makreller.

2016-07-03 12.33.47 I den kommende tid vil der bliver fisket en hel del efter makreller fra min side, så må vi håbe det kaster noget af sig. Først og fremmest må den danske sommer godt byde på lidt mere tørvejr, så fiskeriet ikke helt bliver så våd en fornøjelse.

Svært fiskeri

Med en tæt pakket kalender, og med både til reparation har det været svært at komme ud og fiske.
Onsdag lykkedes det dog at finde tid, så Grumpy og jeg klar til at gå på jagt efter torskene i det nordlige Øresund.
Vi lagde ud klokken 17 fra Helsingør og fik gennem 4 timer sejlet sundet tyndt. Vi fik dog enkelte små fisk op, men absolut intet med størrelse på.
Rygterne siger at det er syd for Hven det hele sker, og kigger man på tur bådene syd for Nivå så melder de om gangske fine fangster. Desværre for os var der lidt langt at sejle.
Som skrevet fik vi 4 timer på sundet, og da regnen indfandt sig over den nordlige del, så søgte vi i havn og takkede af.
Jeg håber snart jeg får bedre tid, og ikke mindst flere fisk 🙂
Små fisk

4 x PR i Rødspætter

På en fantastisk kristihimmelfartsdag i 2016 var planen en tur på Øresund efter de store fladfisk.
Solen stod skarpt på himlen da Grumpy og jeg sejlede ud fra Helsingør kl. 7.30, og satte kursen mod dagens spot.
Med en svag sydgående strøm var forholdene til fladfiskeri helt perfekte, da agnen på den måde bevæger sig langsomt over bunden.
Som det blev kendetegnet for dagens fiskeri, så ramte vi aldrig rigtig et super spot hvor de flade bare væltede op. Men opgørelsen efter blot 45 minutter viste alligevel at vi havde haft 11 flade oppe og vende.
Størrelsen på fiskene kunne vi til gengæld ikke klage over, de var ligeligt fordelt i dem der var for små, og dem der absolut var store nok.
Efter nogle timers fiskeri begyndte Grumpy at beklage sig over at jeg fangede alle de store, og det skulle blive startskuddet på en række af personlige rekorder til os begge.
Først fik jeg et godt hug og fik landet en fik rødspætte på 450g, det fik Grumpy til at understrege sin udtalelse.
Der gik dog ikke længe før jeg fik endnu et godt hug, som denne gang viste sig at være en kæmpe rødspætte på hele 720g.
Med den i båden kom der lidt “brok” fra Grumpy som dog hurtigt forsvandt. Inden jeg nåede at afkroge min flotte fangst, fik han nemlig landet en rødspætte på ikke mindre en 740g.
To rødspætter på over 700g på 2 minutter, det var godt nok vildt.
Gennem dagen fik vi godt med flade i 3-400g klassen, selv fik jeg et dobbelt hug som vi var overbevist om var en torsk. Det viste sig dog at være to +400g rødspætter.
Grumpy måtte dog stå til mål for endnu en PR, da han kunne præsentere en rødspætte på hele 880g, en absolut vinder af en kæmpe fisk.
Jeg har aldrig set så mange store fladfisk på én dag, dagens fiskeri endte med 25 rødspætter og 16 skrubber med en snit vægt på 331g.
Nå jo, jeg fik i øvrigt også en bifangst af en torsk på 2,25 kg.
Bemærk i øvrigt det anden sidste billede nedenfor af Kronborg, læg mærke til hvor mange der står på Pynten og fisker. Allerede fra morgenstunden var der godt fyldt op.