Tag-arkiv: helsingør

Buletur Vs Drivtur

Egentlig er overskriften lidt misvisende, men i weekenden var jeg ude på begge dele.
Første tur var en Buletur med Fyrholm fra Helsingør, på en dag hvor vejret var skønt om ikke en smule køligt.
Efter at have trukket lod om pladserne, sejlede vi ud kl. 8 og satte straks kursen mod syd. Fyrholm er en af de både som lander flest målere i løbet af vinter sæsonen, så det var ikke uden grund at valget faldt på den.
Denne dag havde jeg for første gang i et år Bundfisker med ude, det var rart at se ham igen efter så lang tid. Han var en super guide da jeg startede med at fiske for snart 3 år siden.
Nå men tilbage til fiskeriet…
Efter lidt sejlads mod syd satte skipper endelig farten nej, og begyndte at søge. Der gik ikke længe før en bule var spottet, og så gik jagten ind.
Med motoren i fuldt bak blev der ringet med klokken, og alle lod pirkene søge mod bunden. Selv fik jeg ikke noget på første stop, men gutten lige ved siden af min fik dagens første, og sidste måler på 10,8 kg.
Bundfisker fik også en fin fisk omkring de 2 kilo.
Ved næste stop gik det bedre der fik jeg en 1,5 kilo, mens Bundfisker igen kunne præstere en fisk omkring de 2 kilo.
Fiskeriet gennem formiddagen var rimelig godt, men efter klokken 12 døde det lidt ud. Skipper sejlede godt rundt for at finde bulerne, og alle fik fisk. Selv endte jeg med 5 torsk på samlet 10 kilo, mens Bundfisker kom op på hele 10 torsk.
Jeg havde som sidste år med fokus på antallet af fejlkrogede fisk, og blandt de 15 fisk som vi fik op, var 3 af dem fejlkrogede. Det tal passede også fint med de fisk jeg så blive hentet op omkring mig,

Weekends anden tur var med Arresø også fra Helsingør. Det var endnu en konkurrence dag med foreningen, så forventningen var høj.
Dagens vejr bød på en massiv tåge, lidt regn, ingen vind, ingen strøm.
Alt i alt et absolut lor..vejr at fiske i.
Det skulle vise sig at blive helt umuligt at fange fisk denne dag. Skipper prøvede flere spots, men næsten helt uden held.
Med 18 deltagere fra foreningen, lød den samlede fangst på 7 torsk.
Hverken Grumpy eller jeg fangende noget som helt. Vi havde faktisk ikke et eneste hug, eller blot en fejlkroget sild.
Absolut en af de dårligste dage jeg har prøvet.

Måler på sundet

At man aldrig kan vide hvad dagen bringer, må siges at være sandt. Efter langs tids venten var det i dag endelig tid til en tur på havet. Gennem den sidste måned er der skrevet meget godt om torske fiskeriet på sundet, men de sidste par dage har bestemt ikke været prangende. Derfor var det med en noget blandet forventning at Grumpy, Lufty og jeg i dag drog ud på sundet.
Med afgang fra Helsingør ved solopgang satte vi kursen mod Sverige, planen var lige nord for M4 bøjen ved Sverige.
Fremme ved spottet vises loddet lidt aktivitet, som for mig i første kast gav en fin 1,5 kg torsk. Det lovede super, og da andet kast også gav fisk, så kunne det næsten kun blive godt.
Vi fik alle tre fanget lidt fisk, dog en del under mål. Men efter godt en time fik Grumpy et godt hug, som fik hans stang til at bukke voldsomt. Vi grinede af hans “piveri” over vægten, og af at det måske nok var noget bund han havde med op. Men efter en lang og sej kamp, kunne vi endelig se at det var en torsk i absolut særklasse. Efter afkrogning, og en lille afvaskning kunne vi konstate at Grumpy havde fanget sin første måler på hele 10,55 kg.
Det fik stemningen til at stige voldsomt, det var virkelig en flot fisk, og så var den kroget helt perfekt i kæben. Det kunne simplethen ikke være bedre.
Med sådan en fisk ombord var hele turen reddet, og trods vi ikke fangede flere målere, så gik der kun 40 minutter før vi fik endnu et særsyn. Det skete da Lufty fik en flot lange på lige knap 2 kg på krogen. En super flot fisk, som igen fik humøret til at stige.
Efter lige over 3 timers fiskeri havde vi taget 9 torsk og en lange, og genudsat mindst det samme.
Men derefter vendte strømmen og fiskeriet døde helt ud. Det fik os til at søge andre steder, hvilket ikke resulterede i det store .
Efter godt samlet 5 timers fiskeri satte vi igen kursen mod havnen,
En måler, en 2 kg lange, og godt med torsk i kurven, var bestemt kun noget vi havde håbet på, men  i dag var det virkelighed.
Tillykke med måleren Grumpy 🙂

Fladfiske eldorado eller noget

November er klart en høj tid for fiskeri efter flade, så det skulle prøves i weekenden.
Med båden klar både lørdag og søndag skulle der have været rigelig med muligheder.
Lørdag bød vejret på noget mere strøm og vind end ønsket, det gjorde det noget svært at holde bund. Vi startede ud på disken hvor der var været rygter om gode fangster af rødspætter, det var dog helt umuligt da vi drev alt for hurtigt. Vi besluttede derfor at søge mod den svenske kyst hvor der skulle mere læ for vinden, og mindre strøm.
Fremme ved spottet stødte vi på en svensk turbåd som også fiskede efter flade. Vi kunne se at de havde noget held med, selv om mange fisk røg ud igen. Selv havde vi ikke det store held, nogle enkelte blev det dog til.
Efter nogle timer med ganske få fisk ombord søgte vi mod nordsiden af nordhavnen i Helsingør, her var der også rimelig læ men det gav også kun få fisk.
Efter 6 timer på havet lørdag kunne fangsten gøres op til 4 flade og en enkelt torsk.
Søndag var vejret noget anderledes maks 4 m/s og næsten ingen strøm. Vi startede denne dag ved lappengrunden, som dog ikke kastede noget af sig. Derefter tog vi til Helsingborg igen, og der gik der noget bedre. Vi fik en fisk ombord om ikke mange, så nok til at vi var godt underholdt. Efter nogle timer forsvandt strømmen helt, og dermed dødede fiskeriet helt. Derfor søgte vi mod disken, som også gav fisk igen nogle få fine, men også nogle fine eksemplarer.
I et sidste forsøg tog vi et stop ud for Kronborg, her var fyldt med tur og småbåde. Strømmen her var fuldstændig åndsvag, det var helt umuligt at forud se driv retningen. Den ene gang gik den syd, og så nord. På et tidspunkt lå båden faktisk og drejede rundt.
Men igen fik vi dog nogle fine fisk, og som tiden nærmede sig slut tid, kunne vi gøre fangsterne op til 28 flade på samlet 8,20 kilo.
At fiskeriet var svært blev understreget at flere opslag på Facebook fra andre der havde været ude med små både. Turbådene meldte dog om godt fiskeri så måske skulle man bare have fulgt dem.
En sidste sjov ting var hvad fiskene bed på, først på dagen var det absolut de farvede perler der var et hit, men senere kun det hvide. Det var lidt underligt.