Tag-arkiv: makrel

Put fiskeri og en enkelt tur på sundet

23 dage siden sidste opdatering, det er vist ny rekord.
Arbejde, og generel træthed tager al for meget af min energi for tiden, det går ud over både mit fiskeri, og mine opdateringer her på siden.
Jeg har dog være ude og fiske en del siden sidste opdatering, men fangsterne er desværre ude blevet.
I alt er det blevet til 5 ture siden sidst, fire i putten og en på havet.
At jeg ikke har været så meget på havet det sidste stykke tid, skyldes problemer med de både jeg har adgang til. Det har sat en god begrænsning på makrelfiskeriet i sensommeren, hvilket er rigtig skidt når nu yndlings fisken her i huset er makrel.
Derfor har jeg kastet mig en del over det noget besværlige put and take fiskeri.
Nogen mener det er så let som ingenting, men Grumpy og min erfaring er at det er det langt fra.
Igennem de fire ture vi har haft har vi prøvet en del teknikker af, ligesom vi har forsøgt at fiske under forskellige vejrforhold.
Vi har dog endnu ikke fundet tråden, og det selvom Grumpy efterhånden er på talefod med nogle at DKs bedste inden for feltet.
Det har dog ikke holdt mig tilbage for at besøge både Poppelsøen, Store Rosenbusk og Simons Put and take de sidste par uger.
Turene har budt på et noget sløjt fiskeri til trods for at søerne bugner af fisk, faktisk virker det som om at man i Simons næsten kan gå over søen på fiskene.
Men bider har de ikke gjort. Jeg har dog oplevet en del hug, men de har været yderst forsigtige. Det har dog uden tvivl været hug, da baiten ofte har været helt smadret.
Normalt vil jeg ved et hug stoppe med at spinne ind, og løsne bøjlen. Derefter vil fisken hvis den tager baiten, få lov til at løbe med linen i et stykke tid, hvorefter jeg lukker bøjlen og giver modhug. Det skulle være den helt sikre måde til fisk. Men det sidste par uger, hvor fiskene har hugget så forsigtig, har næsten ingen af dem løbet med linen, og så bliver det svært.
Jeg har dog haft fornøjelsen af at fejde et par stykker som jeg desværre mistede, og en enkelt som jeg trods alt fik med hjem.
Til historien om den en fisk jeg har fået de sidste par uger, skal det nævnes at det var i Simons. Søen har ry for at huse nogle rigtig store fisk, og for at gennemsnitsvægten er rigtig høj i søen. Men når nu heldet endelig skulle tilsmile mig, så fik jeg en ørred på blot 0,80 kg.
Med så svært en put fiskeri de sidste måneder, og så mange fisk i søerne, så kan det kun blive bedre, så mon ikke jeg skal afsted igen snart….
En lille note omkring min ene tur på havet, så var det en tur ud fra Helsingør i en lille jolle. Grumpy og jeg forsøgte os efter makreller, men aftenens fangst endte med blot en håndfuld små fisk, og en enkelt torsk over mål, som alle blev udsat igen.

Aftentur med Havstrygeren

Torsdag stod den på en makreltur med Havstrygeren fra Helsingør. Turen var arrangeret gennem mit arbejde, men jeg havde dog alligevel både Freezy og Grumpy med på turen.
Efter en hæftig kamp for Grumpy for at nå frem, sejlede vi fra havn som planlagt kl. 17.00. En kort snak med skipper afslørede at planen var at sejle til kobberværket, hvilket undrede mig en smule da der gennem længere tid har været gode meldinger om makrel omkring Nordvest Revet ved Hven.
Næsten fremme ved Kobberværket gjorde skipper et stop, ekkoloddet vist masser sild, og dermed også en chance for makrel.
Efter kort tids fiskeri fik jeg først et hug, og så et til i samme omgang. Stangen var ufattelig tung, og efter 10 minutters hård kamp var syren i armene bestemt til at mærke. Hvor lang tid der egentlig gik ved jeg ikke, men længe nok til at andre på båden undrede sig over min hårde kamp.
Mens jeg kæmpede håbede jeg inderligt på at de var én stor fisk på +10 kg, men efter en lang og sej kamp kunne vi endelig ane at hele 5 torsk havde bidt på mit makrel forfang. I noget der lignende en juletræ, kunne vi ved brug at 3 gaf, lande én torsk på 3,60kg, én på 2,10kg, og 3 torsk lige over kiloet.
Det var absolut den hårdeste fight jeg endnu har haft.
Efter at have fisket ok med torsk på dette spot, sejlede skipper videre. Igen var der sild i hopetal, men ligemeget hvor vi sejlede hen resten af aftenen, blev det kun en enkelte torsk, og godt med sild.
Med 36 personer ombord, vidner det at der på hele turen kun blev fanget 1 makrel, om at det var en rigtig skidt makreltur.
At også torske fiskeriet var svært, bekræftes af at jeg selv kun havde en torsk oppe og vende ud over de førnævnte, mens Grumpy hjemtog 3 stk, og Freezy kun havde en enkelt undermåler oppe.
Om ikke fiskeriet var godt så var vejret fantastisk, og en solnedgang over Kronborg er altid et smukt syn.
Torsk 3,60 kg

Konkurrence tid

Så blev det igen tid til konkurrence i den lokale forening. Igen var jeg skipper på foreningsbåden, og havde i dag Grumpy og 2 andre med ombord.
Planen var Vestsiden af Hven efter torsk, og derefter Nordvest Revet efter makreller.
På vej mod Hven gjorde vi et enkelt stop som gav mig en undermåler, og Grumpy en fin fisk omkring de 2 kilo.
Fremme ved Vestsiden af Hven var der absolut ingen aktivitet, så efter at have sejlet lidt rundt søgte vi videre mod Nordvest Revet.
Aktiviteten var noget større ved Nordvest, men det var primært sild, og enkelt makreller. Det blev aldrig rigtig helt vildt i de timer vi fiskede der.
Vi prøvede også længere øst på, der hvor jeg i sidste uge fik godt med makreller. Det hjalp dog ikke meget, igen et par enkelte makreller, men ingen stimer.
Til sidst besluttede vi at prøve på lidt dybere vand, og næsten fremme ved spottet, fik vi fine pejlinger på loddet.
I starten var det blot sild, men pludselig rev det voldsomt i min stang, og ligeefter også i de andres.
Personligt landede jeg i første omgang 2 fine torsk, med den største på 2,54 kg i renset tilstand. De andre på båden fik også godt med torsk, og i pæne størrelser. I alt fik jeg næsten 10 kg torsk op på det spot.
Efter en god sejl tur hvor der blev renset fisk og pakket grej, var vi efter 6 timer igen tilbage på havnen. Her kunne vi høre at de fleste andre havde haft sammen oplevelse, der var dog flere der havde været lidt heldigere med makrellerne.
Efter indvejningen kunne jeg glæde mig over en 2 plads, mens en af de andre på min båd fik en 3 plads.
Bestemt godkendt.

2015-08-09 11.25.46

Billede 1 af 1