Tag-arkiv: Øresund

Tæt på en Fjæsing og store makreller

Så stod den igen på en tur på Øresund fra Helsingør, planen var at prøve ved kobberværket ved den svenske kyst. 200m ude for Nordhavnen gjorde jeg dog stop, for at prøve lykken. Klokken var ca. 17.00, og der gik ikke længe før der var hug. Der blev fightet ok, og min umiddelbare konklusion var at det måtte være en lille torsk. Op ad vandet kom dog en fisk jeg aldrig har set før, og mit bud på hvad det var var også helt forkert. Havde jeg vidst hvad det var, havde jeg nok ikke fumlet så meget rundt med den.
Ved første øjekast, lagde jeg godt mærke til de spidse pigge på ryggen, og valgte derfor klogeligt at holde mig fra dem. Det kunne dog ikke forhindre fiske i at stikke mig med de pigge, som den havde på gællerne. Det kunne godt mærkes, og jeg “tabte” derfor fiske flere gange. Da den endelig slappede lidt af, var jeg dog i min uvished modig nok til at ligge den op i hånden, og tage et billede. Det var en rigtig flot fisk.
Dagen efter fandt jeg så ud af at det er en fjæsing, som er blandt de giftigste dyr vi har i Danmark. Et stik med en pig på rygsøjlen, giver stor hævelser, smerter, og en tur på hospitalet. Den info ville jeg gerne have haft noget før 🙂
Nå men ud over min nær døds oplevelse, gik der ikke længe før jeg fik et par makreller på krogen. Vi lå lige ude for Kronborg, da stangen pludselig rykkede. 2 store makreller, og en lille. Lækker start på turen.
Vi (Grumpy og jeg), fiskede lidt videre, og Grumpy fik da også lige én. Efter noget tid valgte vi at sejle videre. Først til opmarchbåsene, og senere til kobberværket. Alt sammen blot for at fange én enkelt makrel.
Derefter vendte vi tilbage til Kronborg, og inden længe var der makreller igen. Det var ikke de store mængder, men flotte fisk. Vi måtte sejle en del rundt, og prøve os frem.
Omkring 21.30 sagde vi stop, og kunne gøre fangsterne op til i alt 21 makreller på samlet 9 kg. Bestemt i orden med en snit vægt på 430 g. Personligt fik jeg 10 stk., 6 stk på 600 g. stykket, og 4 stk. på 250 g. stykket.
Vi havde ikke meget held med kastefiskeriet (med makrelforfang, og 60g pirk), men fik de fleste på pirkestang med 200 g pirk, og makrelforfang. De huggede i øvrigt i alle dybder, fra 3 til 10 meter.

Fladfisk med Sundfiskerne

Facebook gruppen Sundfiskerne havde arrangeret et fladfiske kursus, bestående af en teoriaften, og en 7 timers fisketur. Turen var udsolgt allerede efter 1½ time, hvorfor der blev arrangeret endnu en tur.
Jeg var så heldig at komme med på første tur (morgenturen), og selvfølgelig til teoriaftenen, som foregik i et lille lokale på Nørrebro.
Til teoriaftenen hold en garvet fladfiskefisker, en spændende foredrag om teknikker, og hug mønstre. Ligesom farvevalget af perler til fiskeri efter de forskellige arter blev gennemgået.
Egentlig er det lidt svært at tro at farver kan betyde så meget, men i følge eksperten så er der ingen tvivl. Hvide til rødspætter, gule til skrubber, og issinger er ligeglade.
Aftenen bød også på muligheden for at lære at binde sine egne forfang, hvilket de 24 deltagende, undertegnede inklusive, gik op i med stor sjæl. Et spisebord fyldt med perler, spinneblade, og alt mulig andet sjovt til at binde sine egne forfang, stod til fri afbenyttelse. Det var virkelig kun fantasien der satte grænserne.
Selv fik jeg bundet 2 forfang, nok lidt simple, men de fangede altså fisk på turen 🙂
Selve fisketuren foregik med Kastrup II fra Dragør havn, et fint skib som ligger super i vandet. Skibet medtager maks 12 personer, så der er rigeligt med plads til alle.
Vejret var helt ad h..til. 10-12 m/s og hård regn i længere perioder. Det gav nogle udfordringer da vi drev rimeligt. Hemmeligheden er at give line hele tiden, altså åbne bøjlen på hjulet, og så holde linen mellem fingerne, så man hele tiden har kontakt. Det gør ikke noget at forfanget slæbes over bunden, men det behøver ikke ræse afsted.
Vi sejlede fra Dragør op til nordhavnen, og lå i en periode ud for Oceankaj, hvor jeg tidligere har fanget godt med fisk. Senere prøvede vi forskellige steder mod syd, inden vi efter 7 timer i blæst, og regn igen kom i havn.
Fangsterne var ikke voldsomme, personligt fik jeg 12 flade, mens “eksperten” selvfølgelig skulle blære sig med over 30 flade.
Alt i alt er jeg da blevet noget klogere på fladfiskefiskeriet, og ikke mindst på at jeg skal have noget bedre regntøj.

Blandet fiskeri i det nordlige Øresund

Efter 2 ture i løbet af ugen, må jeg stadig konstatere at fiskeriet ikke er så nemt. Søndag stod den på fiske konkurrence i den lokale foreningen, og selv om vi var over 20 mand, var der ikke de store fangster. Enkelte skulle selvfølgelig lige vise sig.
På min båd var vi 4 personer, og selv om alle fik noget med hjem, så var det ikke prangene.
Sundet har oplever i øjeblikket en stor del Sej i pæne størrelse, hvilket hænger meget godt sammen med alle de småsej vi fiskede sidste efterår.
Torsdag var jeg så ude med Grumpy ved Helsingør, og efter at have fundet fiskene fik vi godt gang i fiskeriet. Vi fiskede primært ude ved W4 bøjen, ud for Kronborg, og fik en god håndful torsk over mål.
Dagen bød også en masser sild, og enkelte hornfisk og makreller.
Personligt ærger jeg mig lidt over at jeg ikke tog et billede af den kæmpe sild jeg fangede, jeg var overbevist om at jeg have en små torsk på pirken, men vi blev noget overraskede da vi så en en kæmpe sild, havde taget pirken. Det var lidt sjovt.
Generelt må jeg sige at Øresund bugner af sild, det står stort set massivt fra 10 m og ned i hele det nordlige sund. Desværre er de lidt små, men om en måneds tid så bliver det sjovt.