Tag-arkiv: ørred

2 mistede fisk i putten

Onsdag tog jeg en fyraftenstur til Poppelsøen i Ballerup. Vejret var godt for årstiden, 12 grader og delvis sol.
Jeg  lagde ud med at fiske i en ene af de to strømme som Poppelsøen har pga. de pumper der er i søen.
Allerede efter ti minutter var der fisk på krogen, desværre fik jeg ikke kroget den ordenligt, men det gav håb.
Efter godt yderligere 30 minutter var den der igen, men igen havde fisken ikke slugt baiten.
I dag fiskede jeg med powerbait efter bobleflåd, med godt 100 cm forfang.
Generelt var jeg møg uheldig, jeg havde efterfølgere ca. fem hug hvor baiten var helt smadret, men jeg fik desværre ingen fisk.
Andre ved søen var dog anderledes heldige, og generelt var fiskeriet bestemt i orden.
Når man fisker i den bagerst strøm i søen er det absolut bedst enten at bruge bobleflåd som jeg gjorde denne dag, eller samme forfang på et 25 grams lod. Dermed rammer loddet bunden, og baiten står op i vandet. Det er super effektiv på det spot.
Nu håber jeg bare vejret holder i næste weekend, så står den på fladfiskeri både lørdag og søndag.

Masser liv i putten

Lørdag stod den på en tur til St. rosenbusk helt alene. Grumpy havde tilmeldt sig rekord weekenden hos Simons Put and take, og satsede derfor på at fange den helt store. Selv var jeg lige nærig, også set i lyset af mit held i Simons, så jeg nøjedes med en tur til St. rosenbusk.
Jeg havde hjemmefra lagt en plan for hvor, og hvordan jeg ville fiske. Så med planen klar var der kun at stå op og komme afsted, hvilket betød at jeg var klar ved søen til åbningstid klokken 8.
Jeg startede ud med en Hansen stripper, som i løbet af den første halve time ikke gav noget aktivitet. Jeg skiftede derfor til andre typer blink, igen dog helt uden held.
Jeg gik derefter over til bombarda med med lysegrøn powerbait, det gav i første kast et hug som løb med linen, men som desværre fik vristet baiten af. Så med ny bait på krogen kastede jeg igen ud, og efter nogle få kast var der igen hug. Det var dog yderst forsigtigt, og først efter 20 sekunder begyndte den at løbe. Det blev dog igen kun til en lille løbetur før fisken var væk.
Efter yderligere noget fiskeri med powerwait, skiftede jeg over til hvid jig. Jeg har ikke tidligere haft det store held med denne type agn, men der har været skrevet om godt fiskeri med disse i løbet af ugen op til.
Jiggen kan fiskes i forskellige tempo, men dagens bedste var så stille at den kun lige roterede med halen.
Allerede i første kast var der hug, det var lidt mærkeligt, for jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre. Med powerbait stopper man jo indspinningen, men med jig skal man bare spinne videre indtil den sidder der (fandt jeg ud af). Nå men tilbage til mit hug, det var en fedt fight, hjulet hvinede, fisken sprang, og jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle styre både net, og stang.
Efter nogle minutters fight kunne jeg dog konstatere at jeg havde landet en fin ørred på 1,25 kg., så trods der skulle gå 3 timer så var det en dejlig følelse.
Man kan faktisk godt genbruge jigs, men denne var blevet noget smadret så en ny var påkrævet. Efter at havde skiftet jig kastede jeg igen ud, og straks var der hug.
Ulempen med jig er at det er svært at kroge fisken, da jiggen kun sidder på en enkeltkrog, det betyder at fisken skal hugge dybt over jiggen for at være sikker på at den sidder der.
Der skulle dog ikke gå mere end 20 minutter yderligere før den var der igen. 2 kontante hug, og en vild fight.
Det absolut fede ved at fiske med jig er hugget, det er meget kontant.
Efter endnu en fed fight, fik jeg en flot 2,3 kg guldørred på land.
Jeg havde rigtig mange hug denne dag på jig, og jeg nåede også at fighte tre fisk yderligere, hvilket er noget mere end jeg har haft af aktivitet længe.
Efter godt 6 timer pakkede jeg sammen, super godt tilfreds med 2 fisk i posen. Det var godt over gennemsnittet for dem jeg umiddelbart kunne følge i deres fiskeri.

Put fiskeri og en enkelt tur på sundet

23 dage siden sidste opdatering, det er vist ny rekord.
Arbejde, og generel træthed tager al for meget af min energi for tiden, det går ud over både mit fiskeri, og mine opdateringer her på siden.
Jeg har dog være ude og fiske en del siden sidste opdatering, men fangsterne er desværre ude blevet.
I alt er det blevet til 5 ture siden sidst, fire i putten og en på havet.
At jeg ikke har været så meget på havet det sidste stykke tid, skyldes problemer med de både jeg har adgang til. Det har sat en god begrænsning på makrelfiskeriet i sensommeren, hvilket er rigtig skidt når nu yndlings fisken her i huset er makrel.
Derfor har jeg kastet mig en del over det noget besværlige put and take fiskeri.
Nogen mener det er så let som ingenting, men Grumpy og min erfaring er at det er det langt fra.
Igennem de fire ture vi har haft har vi prøvet en del teknikker af, ligesom vi har forsøgt at fiske under forskellige vejrforhold.
Vi har dog endnu ikke fundet tråden, og det selvom Grumpy efterhånden er på talefod med nogle at DKs bedste inden for feltet.
Det har dog ikke holdt mig tilbage for at besøge både Poppelsøen, Store Rosenbusk og Simons Put and take de sidste par uger.
Turene har budt på et noget sløjt fiskeri til trods for at søerne bugner af fisk, faktisk virker det som om at man i Simons næsten kan gå over søen på fiskene.
Men bider har de ikke gjort. Jeg har dog oplevet en del hug, men de har været yderst forsigtige. Det har dog uden tvivl været hug, da baiten ofte har været helt smadret.
Normalt vil jeg ved et hug stoppe med at spinne ind, og løsne bøjlen. Derefter vil fisken hvis den tager baiten, få lov til at løbe med linen i et stykke tid, hvorefter jeg lukker bøjlen og giver modhug. Det skulle være den helt sikre måde til fisk. Men det sidste par uger, hvor fiskene har hugget så forsigtig, har næsten ingen af dem løbet med linen, og så bliver det svært.
Jeg har dog haft fornøjelsen af at fejde et par stykker som jeg desværre mistede, og en enkelt som jeg trods alt fik med hjem.
Til historien om den en fisk jeg har fået de sidste par uger, skal det nævnes at det var i Simons. Søen har ry for at huse nogle rigtig store fisk, og for at gennemsnitsvægten er rigtig høj i søen. Men når nu heldet endelig skulle tilsmile mig, så fik jeg en ørred på blot 0,80 kg.
Med så svært en put fiskeri de sidste måneder, og så mange fisk i søerne, så kan det kun blive bedre, så mon ikke jeg skal afsted igen snart….
En lille note omkring min ene tur på havet, så var det en tur ud fra Helsingør i en lille jolle. Grumpy og jeg forsøgte os efter makreller, men aftenens fangst endte med blot en håndfuld små fisk, og en enkelt torsk over mål, som alle blev udsat igen.