Tag-arkiv: rosenbusk

Åbning i Store Rosenbusk

Så blev det tid til årets bedste put dag, åbningen i Store Rosenbusk er normalt en vild oplevelse med masser af flex på klingen.
Søen er helt lukket for fiskeri i 3 måneder hvilket betyder bidelysne fisk i hobetal.
Sådan plejer det at være, MEN….

I år har vejret bestemt ikke været foråraktsigt, kulde, frost, sne, is, og de koldeste marts dage i mere ned 40 år.
Det gav en negativ effekt på en ellers normal vild fiskedag.
Vi startede ud med en lodtrækning om pladserne klokken 6.15 og kunne derefter starte fiskeriet klokken 7.00. 
Mr.Wow fik den ønskede plads, og jeg sneg mig med i forventningen om at dette var spottet.
De tidligere år har alle stort set fået fisk i første kast, men det skulle være meget anderledes i år.
Der skulle gå omkring en halv time før første fisk kom på land i den ende  af søen hvor vi stod, og det var en lille pjevs på under et kilo.
Efter to timers fiskeri havde ingen af os tre haft på meget som et hug. Det fik os til at søge til den modsatte ende, og her var tingene anderledes.
Der blev fanget ok med fisk, og inden længe fik jeg også landet en lille en, fanget på gennemløber.


Grumpy var dog i hopla, og landede en flot ørred på 5,13 kg i første kast.
Senere kom også Mr.Wow på tavlen med en 2 kilos, mens Grumpy landede yderligere 4 fisk.
Og mig… tja… dagens mindste fisk, og absolut intet at mærke efter det. Det var lidt spøjst for vi fiske alle tre i samme område, i de tre timer vi fiskede på spottet.
Med godt 5 timers fiskeri bag os, kunne Grumpy løfte armene som vinder af en flot andenplads, og en præmie på 2000 kr., mens Mr.Wow vandt et gratis dagskort i lodtrækning.
Nu må foråret gerne snart komme…..

Fisk i busken

Endelig en fisketur… Med flere måneders istandsættelse af børnenes lejligheder har min tid været begrænset, ligesom vinden også gør det svært at komme på sundet. Men nu lykkedes det endelig…
Lørdag var jeg en tur i Store Rosenbusk put and take for at prøve løkken. Med et massivt lavtryk over os var oddsene ikke gode, men når jeg nu alligevel ikke kunne sove så kunne jeg lige så godt fiske.


Ved ankomst til søen ved åbningstid kl. 8 var der kun en enkelt fisker mere, det var derfor ikke svært at få min udvalgte plads.
Jeg startede ud med lidt fiskeri med gennemløber, men til at trods for at jeg kunne se flere fisk, så var de helt ligeglade. Det er i øvrigt meget normalt når der er lavtryk.
Jeg skiftede til flydende bombarda med 3.5 meter forfang monteret med et 0.4g bly 40 cm fra krogen, på krogen lavede jeg en lille “pølse” af powerbait. (Se mere her)
Dette er det mest normale setup ved put fiskeri, så mon ikke det skulle give fisk…
Men nej, heller ikke dette virkede på fiskene. Næste idé var fiskeri med ørredrogn, rogn fra fremmede fisk virker som en territorie brud for fisken, så den vil normalt sørge for at spise rognen. På den rigtige dag og det rigtige sted kan det give rigtig mange fisk. (Læs mere om fiskeri med rogn her)
Nu kom jeg virkelig i tvivl om mine evner, jeg så enkelte fisk men ingen bed på rognen. :-/ 
Med næsten 3 timers fiskeri bag mig og med kun 1 hug og nul fisk, besluttede jeg helt at skifte plads. Heldigvis for mig har jeg rykket lidt om på mit put grej, så det er ultra ment at pakke grejet og bevæge sig.
Efter en lille tur langs søen fandt jeg igen fisk, denne gang var det en lille stime guldørreder som svømmede rundt i samme område.
Jeg fik hurtigt sat ny powerbait på krogen og kastet ud. Fiskene viste stor interesse for baiten, og bang så var der fisk. Det var en dejlig forløsning, og efter en fin fight landede jeg en guldørred på 1,10 kg.
Jeg fik hurtig rigget til igen men til mit uheld så kom der regn, hvilken bestemt ikke er et plus ved put fiskeri.
Fiskene blev utrolig sky og ville pludselig ingenting.
Med masser af fisk i vandet foran mig besluttede jeg igen at prøve rognen, og denne gang virkede det. Udfordringen med at mede var vinden som hurtigt fik rykket flådet, men 4 fisk og mere en 10 hug på 1,5 time vidner om et godkendt rogn fiskeri.
Det svære ved rogn fiskeri er at man skal give modhug i samme sekund flådet går under, ellers er det for sent. Men når det virker, så er det virkelig sjovt fiskeri hvor fisken ofte er meget yderligt kroget.

Med 5 fisk på land på 5 timer så var turen bestemt godkendt, og efter en lille guide til et par ankomne fiskere, fik jeg pakket sammen og kørt hjem. Bestemt en fin formiddag i Busken.

 

3 i streg

3 i streg er overskriften på en umådelig dårlig stime af fisketure, som jeg hurtigt samler sammen i ét opslag.

Det er altså ikke vanen at jeg har nulture i putten på denne tid af året, noget helt andet er sommer og vinter, men forår!?!?!

Skærtorsdag tog jeg et smut i Store Rosenbusk på en regnfuld morgen. Det blev til 5 timers fiskeri og en knækket stang, på en dag hvor kun ét sted i søen gav fisk. Det positive fra denne tur var dog at jeg fik lært lidt fra til en af søens andre gæster, som var ny i faget.

Lørdag og søndag var jeg så på den igen. Lørdag stod den på Powerbait Cup i Ørsted Fisk og Golf. En konkurrence som Grumpy og jeg havde set frem til. Desværre blev dagen godt spoleret at mange dages kraftig vind, som også på dagen bød på op mod 13m/s. Og da Ørsten ligger frit på marken, ja så var det altså lidt svært. Der blev dog fanget fisk, og både Grumpy og Mr.Wow som havde presset sig med i bilen, fik da lidt fisk med hjem. Men med den vind var det vist mere held end forstand. Begge var dog langt uden for vinder chancer, med små fisk under kiloet.
Søndag havde Grumpy og jeg så arrangeret put and take konkurrence i den lokale forening.
På dagen var vi 6 deltagere som fik en rigtig hyggelig dag i Store Rosenbusk.
Fiskeriet var dog mere end ualmindeligt svært, og der blev generelt ikke fanget meget. Dette tiltrods for at der vanen tro var blevet udsat fisk fredag aften.
Selv om blæsten stadig ruskede i træerne, så ligger søen så lavt at det ikke generede.
Der blev fisket godt igennem med alt grejet fra boksen, men lige lidt hjalp det. Grumpy fik et enkelt hug men mistede desværre fisken, hvilket var det eneste vi samlet kunne præstere af flex på kligen.. Næsten..
For med godt 30 minutter tilbage af konkurrence var Mr.Wow gået på jagt, hvilket betød at han prøvede et nyt sted i søen. Det var hans held, for på blot 10 minutter landede han 2 fine ørreder med den største på 2,57 kg. 
Vi andre søgte straks mod spottet, men lige lidt hjalp det. 
Det betød dog at vi kunne kåre Mr.Wow som dagens vinder, og med nyt grej til boksen i præmie.

Tilbage er nu at jeg skal finde mig en ny Bombarda Stang, hvilket har vist sig ikke at være så nemt… Mere følger… 🙂