Tag-arkiv: sild

En Sæl’som makreltur

Så kom der endelig makreller på krogen 🙂

Tirsdag var Mr.Wow, Karpman og jeg ude fra Helsingør på en aften tur. Målet var M4 bøjen og makreller, og det gik lige efter planen.
Allerede ved første dump kom der makrel, og derfra tog det fart. I starten var kom der en enkelt i ny og næ, men pludselig tog det fart med to-tre makreller hver gang, og i et godt tempo. 
Da makrelfiskeriet stilnede af, besluttede jeg at sejle lidt nordpå på svenske siden. Her fandt vi hurtigt nogle torskebuler, men desværre for os kun med små torsk. 
Stemningen blev dog hurtigt høj da vi pludselig fik besøg af en sæl. Den valgte flere gange at ligge lige ved siden af båden, hvilket pludselig gav os lidt at tænke over da vi jo havde vores grej i vandet.
Mr.Wow og jeg fik hurtigt vores “tomme” kroge op af vandet, men helt anderledes skulle det gå for Karpman. Han havde nemlig sild på krogen, og med silden en meter under overfladen valgte sælen af angribe. Sælen tog silden og svømmede fire-fem meter væk fra båden, og stod med hovedet over vand med silden på tværs i munden. Jeg bad Karpman og at trække hurtigt ind så sælen ikke slugte forfanget. Det gik efter planen, og alle kroge kom op ad vandet. Derefter kunne vi se på mens sælen spiste silden over vandet lige foran os.
Efter det sjove/spændende optrin sejlede vi tilbage mod Helsingør, hvor vi gjorde et par stop ,hvilket igen gav lidt makreller.
Efter godt 4 ,5 time på havet var vi igen i havn, med en sjov oplevelse at fortælle videre, og ikke mindst 56 makreller.

Av min arm

Tirsdag var Lillefod igen på vandet, i mangel på ledige weekend dage, må jeg jo tage hverdagsafterne i brug.
Ombord på dagen var Mr.Wow, Mini og undertegnede.
Planen var egentlig af sejle ud fra Helsingør, men den megen strøm i området, kan godt være noget af en udfordring. Derfor blev det i stedet fra Rungsted, hvor strømmen var meget mildere.
Vi lagde ud på det lave vand lige uden for Rungsted i håb om nogle strejfende makreller, men trods flere stop, blev det ikke til noget. Vi søgte i stedet ud mod et af vores efterhånden sikre torske spots, for at prøve lykken efter en af de store. Knap var vi landet før de første torsk var på krogen, Mr.Wow måtte dog se på mens Mini og jeg hver hev en torsk op. Begge torsk nærmede sig de to kilo, men blev begge genudsat.
Efter lidt søgen efter store torsk gik turen til Hven, der havde i løbet af ugen været flere meldinger om makrel derude, så det skulle da prøves. Ved Hven var godt med både, men som på Lillefod kneb det noget med at få noget med op.
Vi prøvede forskellige steder, og besluttede så at tage nogle drev ud for papegøjebøjen. Her blev det til dagens første og eneste makrel. Det vil sige, Mini mistede en i overfladen, men fik en ny på igen som hun med møje og besvær fik op i båden. Lige efter kunne Mr.Wow så lande en flot sej, hvilket har været et sær syn det sidste års tid.
Selv havde jeg fornøjelsen af torsk… Først en solidt dobbelt hug med 110 fod line ude, det tog en krig at få dem landet, men med en 2 og en 3 kilos torsk på krogen så skal der vist også kæmpes lidt.


Efter at have landet de to torsk bestemte vi at sejle tilbage og tage et drev til. Knap havde jeg spottet noget på loddet før jeg igen måtte kæmpe. Denne gang var det meget værre, og med en mærkbar overarm fra sidste fangst, så var det bestemt ikke nemmere. Jeg fik Mr.Wow til at vende båden så jeg ikke trak ind under båden, og så var det bare at kæmpe. Efter nogle lange minutter, og flere seje træk kunne vi endelig se hvad jeg havde kæmpet imod. Hele 4 torsk med en samlet vægt på godt 8 kg, så kunne vi bedre forstå kampen.

Vi besluttede nu at sejle ind mod Danmark, og gjorde stop ved blandt andet Rungsted Hullerne. Det blev dog kun til et hav af små hvillnger, og desværre ingen makreller.
Ved 20.30 tiden søgte vi igen med havn, og kunne konkludere at turen trods alt have været super, men flere arter ombord, og et fantastisk vejr.

Vi fandt torsk i Øresund

På en flot søndag morgen, og efter at have sejlet Lillefod fra Rungsted Havn til Sletten Havn, var Grumpy, TheDog, og jeg klar til årets første småbåds konkurrence i den lokale forening.
Grumpy og jeg havde dagen før lagt en plan, som skulle vise sig at være helt ad h. til.
Efter lidt morgenmad på Sletten Havn sejlede vi direkte med NV Revet ved Hven. Da morgenen startede ud med svag vind, som senere skulle tage til fra vest, så var planen at søge ind under land senere på dagen.
På vej mod revet fik vi lige en flot syn på Kongeskibet Dannebrog, som sejlede smukt ned langs Hven mod syd.

Fremme ved revet startede vi ud på 25 meter lige NV for bøjen, det gav ikke rigtig noget, og vi søgte i stedet op på et plateau hvor dybden svinger mellem 15-20 meter.
Her fik vi alle bundhug, og mistede grej. Det blev dog også til et par undermåler torsk, men ikke noget vi kunne hjemtage.
Vi søgte videre ned langs vestsiden af Hven, hvor også 3-4 turbåde havde forskanset sig. Det så dog ikke ud til at give det store på bådene, hvilket blev understøttet var vores tomme ekkolod, og mangel på fisk.
Som planlagt dagen før søgte vi i stedet mod Rungsted Hullerne, der kan der på gode dage godt gemme sig nogle fine fisk. Bunden her varierer mellem 8 og 17 meter over korte stræk, hvilket giver gode huller for fiskene at gemme sig i.
Det blev til 4-5 drev over hullerne med en enkelt hornfisk ombord til Grumpy, og en tabt fisk til TheDog. Ellers var der også her helt tomt.
Med godt 2 timers fiskeri tilbage var vi noget rådvilde, og min beslutning blev derfor at forsøge lidt drivfiskeri ude på 15 meters dybde. Vi sejlede derfor lidt ud igen, og stoppede ved den ønskede dybde.
Efter godt 5 minutter var der bingo, en fin sej lige under kiloet tog mit noget ramponerede 80g blink, og så var jeg med i konkurrencen.
Da vi jo ikke havde nogen idé om fangsterne på de andre både, så talte alt.
Med troen i behold forsatte fiskeriet, og igen var det mig der fik hug. Denne gang var fisken noget større, og en fisk torsk kom ombord. På det tidspunkt kunne jeg godt fornemme de andres vrissen, og der blev skiftet  til sølv/gule lette pirke ala min.
Det var dog mig der igen fik fisk, igen en torsk og igen lige nummeret større. Der gik dog ikke længe før TheDog også meldte sig ind i konkurrencen med en fin torsk, mens Grumpy hele tiden kun fik tang. Det lykkes både mig og TheDog at få endnu en torsk hver, før jeg sluttede af med et solidt hug, og en dejlig fight med flot 3,5 kgs torsk. En fin afslutning på en svær fiske dag.


Samlet endte dagens fiskeri med 1 sej og 4 torsk til mig, 2 torsk til TheDog, og 1 hornfisk til Grumpy.
Tilbage i Sletten Havn blev det efter lidt hyggesnak tid til indvejningen. Under snakken kunne det høres at de andre både også havde haft det svært. Generelt var det fifty/fifty med deltagere som havde fanget noget.
Indvejningens resultat viste en flot tredjeplads til TheDog for en torsk på 1,30 kg renset, og en førsteplads til mig for min torsk på 2,90 kg renset.
Til trods for et svært fiskeri, så var det en svært tilfreds skipper på Lillefod, som kunneslutte dagen med 2 ud af 3 præmier, og der i blandt førstepladsen. 
Tilbage er bare at håbe at resten af sæsonen forløber lige så tilfredsstillende 🙂