Kategoriarkiv: Fiske teknik

Aftentur til Kronborg

Med tanken om at prøve lidt vertikal jiggen efter torsk på pynten ved Kronborg, blev der hurtigt planlagt en aftentur. Det med jiggen var min tanke, mens min buddie på dagen, Tømren aka Grumpy, sigtede efter en ørred eller to.
Min idé om at jigge efter torsk, gik dog hurtig død. Efter blot 30 min havde jeg mistet begge mine jig hoveder, og så var det overstået. Jeg må derfor lige dele min erfaring: Der er mange sten i vandet ud for pynten, hvor blink mm. kan sætte sig fast ved fiskeri på bunden. Jeg har dog en lige mistanke om at det kun gælder til venstre for midten, men det må jeg undersøge nærmere en dag.

Min buddies jagt på HØ gik heller ikke efter planen, så da jeg nu skulle fiske efter noget andet, var det oplagt at prøve at fange et par sej, som gutterne ved siden af havde held med.
Så vi riggede begge 2 nogle 20-22g blink på, mere præcist brugte jeg et 22g Hansen Stripper i grøn. Derefter startede det sjove, i løbet af det næste par timer, blev der hentet godt 20 fisk op ad vandet, det fleste sej lige omkring målet, men også lidt små torsk.
Da der jo også skal være fisk til næste gang, så valgte vi dog kun at tage de største, og tog derfor kun 6 stykker med hjem.
Det var i øvrigt sin sag at hive fiskene ind, vandet omkring pynten er meget strømfyldt.
Jeg oplevede i øvrigt at en torsk søgte mod bunden, og fik sat sig fast i nogle sten. Jeg synes at kunne huske at man i det tilfælde skulle slække på linen, og lade fisken svømme væk, i håb om at den så selv kommer fri. Det virkede efter planen, og fisken kom på land.
En super aften som først sluttede længe efter solnedgang, egentlig lukker vagten portene omkring Kronborg ved solnedgang, men den flinke mand var lige forbi, og fortælle os at han havde ladet den ene stå åben 🙂

Første Kysttorsk og masser af flade

Da fryseren var ved at være tømt for flade, blev turen sat mod Oceankaj på Københavns Nordhavn. Jeg har tidligere haft stort held med de flade på dette spot (læs tidligere indlæg), det virker simpelthen som om de står i kø for at komme med hjem 🙂

Dagens vejr bød på 6-8 graders varme, en middelvind på 10-15 m/s, og vindstød op imod 25 m/s. Det var ret vildt at fiske i, til tider svært at stå på benene, og bygnings materialerne var de omkring liggende bygninger, fløj om ørerne på os.
I første kast fik min buddie en undermåler torsk, det gav da tro på liv, hvilket skulle vise sig at være en fejl. Efter 2 timers fiskeri op og ned af kajen, havde vi ikke fanget én eneste fisk. Måske fordi vinden gjorde det svært at mærke hug, men antageligt også fordi strømmen var for stærk, fladfisk ynder jo at ligge  strøm læ.

Derfor blev vi enige om at prøve på modsatte side, dvs. lidt længere nede af molen, og i noget der ligner et bassin. Ulempen var klart, at nu havde vi vinden lige i mod os, og dermed også bølgerne som slog op over kanten. Det blev til nogle ordenlige skyl til tider 🙂
De første kast gav ingenting, vi fiske aktivt, hvilket vil sige, vi kastede ud, lod den ligge lidt, spandt lidt ind, ventede lidt, og sådan blev vi ved indtil vi var helt inde ved kanten. Denne metode er yderst effektiv, og man kan hele tiden mærke hvis de hugger.
Efter nogle kast uden held, fik jeg endelig en flad på krogen, en god stegepande størrelse.
Derefter kom der gang i fiskeriet, fladfisk på hver eneste udkast, og masser af de store. I et tilfælde fik jeg to på krogen, hvor af den ene vejede 600 gr., og den anden var over kiloet. Den store fik dog sin frihed, da den var fyldt med rogn. Lige nu er der jo fredning på hun rødspætter og skrubber.
Under fiskeriet efter fladfisk, fik jeg pludselig et meget anderledes hug. Fisken løb med linen og var godt tung at trække ind. Jeg sørgede for at holde linen stram hele tiden, men ønskede heller ikke at knække den. Efter et par minutters fight kom en fin torsk op til overfladen, problemet var så bare at få den op. Dybderne ved Oceankaj er ret voldsomme, lige neden for kajen er vandet op mod 10 m dybt, og fra kajen og ned er der også en 5-7 m.. Så at løfte torsken op 5-7 m. i stagen ville være vildt, derfor assisterede min buddie på linen, så stangen ikke blev for belastet. Missionen lykkedes, og min første kysttorsk var en realitet. 2,6 kg blev den efterfølgende målt til. Min buddie fik også en torsk på krogen, men den smuttede desværre på vej op af vandet.

Vi fiskede på det nyt spot i ca. 4 timer, og jeg fik i alt 5,4 kg fladfisk, og 1 torsk på 2,6kg. Min buddie fik 3,6 kg fladfisk, så alt i alt en godkendt dag på kajen.

Undskyld det dårlige billede af torsken, men jeg havde ikke meget lyst til at tage kameraet frem ude på spottet, da fingerene ikke var helt lækre.

Fin ørred fra Hove p&t

Søndag kl. 0600 efter kun 5 timers søvn, blev turen mod Hove put and take indledt. Vejret bød i  dag på en middelvind omkring de 10m/s, med vindstød ala 15-17m/s. Dertil overskyet med både lidt sol og lidt regn.

Vel ankommet valgte vi i første omgang at fiske i ”børnesøen”, jeg ved ikke hvorfor den hedder børnesøen, efter at have spurgt hos ejeren, stod det klart at også voksne måtte fiske der. Børnesøen i Hove out and take, er ikke bare en lille dam, tværtimod  så er søen større end nogle af de andre p&T søer jeg kender. På dagen var ca. 1/3 stadig dækket af is, men resten af søen blev da fint gennemfisket. Børnesøen virker dog ikke så dyb, og det gav lidt problemer da vi hængte fast en del gange.

Efter et par timers fiskere uden held, besluttede vi at prøve kræfter med den store sø. Og jo tak den er stor, desværre er den også umulig at fiske i fra alle bredder. Det er dog tænkt læst ved at lave en kæmpe bro, som går næsten midt ud i søen. Det virker faktisk ret fedt.
Vi valgte dog at stille os lidt i læ, efter 2 timer med en kold vind i ansigtet, så trængte vi til noget varme.

Jeg forsatte med mit rig, som bestod af bombarda, efterfulgt af 2,5m flour carbon, og afsluttet med en str. 14 trekrog ”smurt” ind i Rainbow garlic powerbait.
I første kast fik jeg en ordentlig omgang line kludder, hvis ikke man bliver godt til at fiske, så bliver man da i det mindste god til at løse knuder J . Efter at have løst knuden startede jeg på at spinde ind, hastigheden er ca. 1 omgang i sekundet. Ca. halvvejs mærkede jeg et hug, jeg slap straks linen for at give fisken tid ti lat fordøje powerbaiten. Efter ca. 20 sekunder strammede jeg linen op for at mærke om der var noget, men nej… Jeg forsatte indspinningen og efter 10-15 omgange på hjulet var der hug igen. Igen slap jeg, og ventede. Jeg strammede op, og var lidt i tvivl, så jeg valgte at spinde lidt hurtige, og mærkede straks at fisken var på. Desværre var der ikke meget fight i den, og efter en kort indspinning, landende jeg er fin regnbueørred på 1,1kg.
Yderligere 3½ time gik, hvorunder fiskeri mange forskellige steder i søen blev prøvet. Det blev dog ikke til mere for os, og dem vi faldt i snak med undervejs havde heller ikke det store held.

Hove put and take er en stor sø, og den står bag nogle imponerende fangster. Vejret og meget andet så sikkert spillet ind i dag, så tøv ikke med at tage af sted, Jeg skal i hvert fald nok komme tilbage. De første 2 billeder af sø, er fra børnesøen, og det sidste er fra den store sø.